Tema-aften om hælspore for patienter, pårørende og andre interesserede d. 28. april 2025

Hælspore tema-aften for patienter og pårørende
Den 28. april holder vores erfarne fod-fysioterapeut Katrine Bruun Skov en foredragsaften om hælspore. Der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål i løbet af aftenen.

Du bliver klogere på hælspore og smerter ved hælen: hvad du kan gøre for at få en rask fod igen og for at holde smerterne væk. Hvilke slags behandling kan virke og hvilke behandlinger virker ikke, hvornår skal du have foretaget røntgen eller MR-scanning, og mange andre spørgsmål.

Katrine Bruun Skov er fysioterapeut med 18 års erfaring fra Aalborg Universitetshospital. Hun har de seneste 17 år specialiseret sig i både akutte og kroniske skader i fødder, knæ og hofter. Der vil være rig mulighed for at spørge Katrine til råds.

Få viden og afklaring af vores fagfolk
På denne foredragsaften får du viden om hvad en hælspore er, hvorfor lidelsen opstår, hvilke symptomer det medfører, hvordan man behandler hælspore, samt hvilke andre diagnoser der kan medføre denne slags symptomer.

Tilmelding

Tilmelding er nødvendig, da der er et begrænset antal pladser. Det er gratis at deltage.

Tilmeld dig ved at sende navn, antal deltagere og dit telefonnummer til kbs@budolfiprivathospital.dk

Målgruppe
Borgere, patienter,  pårørende, og andre der er interesserede i hælspore og smerter i foden.

Tid og sted
Arrangementet afholdes d. 28. april 2025 kl. 17:00-18:30 på Budolfi Privathospital, Vandmanden 10E, 9210 Aalborg SV.

Parkering
Der er parkeringsmuligheder udenfor døren samt ved Aalborg Storcenter.

Læs forrige / næste blogindlæg her

Del meget gerne dette indlæg!

Facebook
Twitter
LinkedIn