Snorken og søvnapnøe
Operationer og behandling af snorken og søvnapnøe.
Hos Budolfi Privathospital tilbyder vi en række behandlinger og operationer af snorken og søvnapnøe.
Her på siden kan du læse mere om vores forskellige behandlingstilbud.
Obstruktiv Søvnapnø Syndrom (OSAS)
Apnø er definationen af at være uden vejrtrækning i 10 sekunder eller længere.
Udtrykket søvnapnø betegnelser en tilstand, hvor man har gentagne apnøer i nattens løb. Apnø opstår ved at de øvre luftveje delvis eller helt aflukkes. Vejrtrækningen genvindes ved kortvarig opvågning. Når søvnen genoptages lukkes luftvejene igen, og en ny apnø opstår.
Søvnapnø fører ofte til udpræget træthed i dagtimerne, og kan være stærkt generende. Søvnapnø er ofte forbundet med udfordringer i både arbejdsliv og det sociale liv.
Søvnapnø kan forekomme hos både børn og voksne.
Som en del af udredningen for søvnapnø foretages en hjemmeundersøgelse, hvor søvnen overvåges med specialudstyr.
Behandling af søvnapnø kan bestå i CPAP behandling (overtryksventilering), og i nogle tilfælde vil behandlingen være en operation.
Hos Budolfi Privathospital sørger vores erfarne speciallæger for den rette udredning og den rette behandling. I forbindelse med udredning vil du blive vurderet af både en speciallæge i øre-, næse- og halskirurgi samt af en speciallæge i anæstesiologi, i forhold til egnethed til hhv. operation og bedøvelse på Budolfi Privathospital.
Ønsker du at vide mere om søvnapnø kan du finde information her: (http://www.nordjysksoevncenter.dk/)
Snorken skyldes vibration af bløddele i ganen og i svælget. Når vi sover er musklerne i svælget mere afslappet og svælget derfor mere snævert. Hos nogle bliver svælget så trangt, at der opstår forbigående stop i vejrtrækning (søvnapnø).
Snorken er et udbredt og normalt fænomen. Ved udtalte gener kan det være relevant at finde bagvedlæggende årsager. Årsagen til udpræget snorken kan være forstørrede mandler, polypper, skæv næseskillevæg mm. Er generne store og fører snorken til søvnapnø kan operation evt være en mulighed.
Hos Budolfi høreklinik står vi klar til at hjælpe dig med det rette valg af høreapparat.
Vi tilbyder ligeledes forskellige høreværn til attraktive priser.