Svimmelhed og balance

Operationer og behandling af svimmelhed og balance

Svimmelhed er et meget almindeligt symptom, som kan skyldes alt lige fra helt banale ting som en helt almindelig forkølelse, væskemangel eller travlhed til mere alvorlige tilstande.

Balanceapparatet sidder ved det indre øre, og sygdomme omkring det indre øre og de omkringliggende nervebaner giver en karakteristisk svimmelhed.

Hos Budolfi Privathospital har vi mange års erfaring i udredning af svimmelhed og balanceproblemer. Til højre ses en række af de hyppigst forekommende årsager.

Benign Positionel Vertigo – BPPV

Svimmelhed kan skyldes løse øresten. Løse øresten medfører anfaldsvis svimmelhed af sekunder til minutters varighed. Anfaldene opstår typisk ved at man vender sig i sengen fra ryg til side. Problemet kan ofte gå i selv men ved tilbagende episoder, kan behandling være nødvendigt.

Tilstanden er ufarlig men kan være meget generende. Når diagnosen er stillet er behandlingen forholdsvis nem. Vores erfarne personale har mange års erfaring i at udføre manøvrer, der afhjælper problemer med løse øresten.

Neuritis Vestibularis

Virus på balancenerven viser sig om længerevarende svimmelhed, der kan give samme fornemmelse som søsyge. Med tilstanden følger ofte opkastninger over flere dage med langsom gradvis bedring.

Ved mistanke om virus på balancenerven vil en del af udredning bestå i at udelukke andre årsager til svimmelhed og balanceproblemer.

Virus på balancenerven vi fortage sig af sig selv over tid.

Ved Méniéres sygdom ses meget ubehagelige og tilbagevendende anfald med svimmelhed og samtidig hørenedsættelse, trykken for ørerne, tinnitus og forvrænget opfattelse af lyd. Hyppigheden af anfaldene varierer fra person til person. I modsætning til løse øresten vil svimmelheden ofte vare mere end 20 min.

Méniéres sygdom er en godartet men kronisk tilstand, som tiltager over tid.

Udredning for Méniéres forgår typisk ved at foretage en række forskellige prøver, som hjælper med at udelukke andre bagvedliggende årsager til symptomerne.

På nuværende tidspunkt findes der ikke en endelig behandling af Méniéres sygdom, men der er flere muligheder for at afhjælpe symptomer som svimmelhed og kvalme.