Hals- og spytkirtelsygdomme - udredning og behandling
På Budolfi Privathospital tilbyder vi undersøgelse og behandling af sygdomme i hals og spytkirtler. Vores erfarne øre-, næse- og halslæger arbejder med både almindelige tilstande og mere komplekse problemstillinger hos både børn og voksne.
Vi hjælper patienter med tilbagevendende halsbetændelse, hæmmet vejrtrækning, synkebesvær og stemmeproblemer, og vi tilbyder forskellige former for operationer, herunder skånsom fjernelse af mandler og polypper. Hvert forløb tilpasses individuelt, så behandlingen tager højde for den enkeltes symptomer og behov.
Målet er et sammenhængende og trygt behandlingsforløb, hvor du som patient oplever høj faglighed, klar vejledning og personlig omsorg – så du får den bedst mulige behandling og forbedret livskvalitet.
Vi kan hjælpe dig med
Tonsillektomi
Der kan være flere årsager til, at man tilbyder operation med fjernelse af mandlerne. Nogle oplever gentagne behandlingskrævende halsbetændelser, andre oplever en mere eller mindre konstant irritation i halsen. Dette kaldes kronisk halsbetændelse.
Mandlerne kan også være årsag til ildelugtende ånde og dårlig smag i munden. Dette ses ved dannelse af ”mandelpropper”.
Endelig kan kraftigt forstørrede mandler besværliggøre vejrtrækningen. Hos nogle patienter kan dette give søvngener med pauser i vejtrækningen og deraf nedsat iltoptag og træthed til følge. Denne tilstand kaldes søvnapnø.
Forstørrede mandler kan også være til stor gene, når man spiser, og dette kan ligeledes være en indikation for fjernelse af mandlerne.
Fjernelse af mandler foretages på voksne og børn over 3 år. Operationen foregår altid i fuld anæstesi.
Operationen udføres altid af en erfaren læge med speciale i øre-, næse- og halssygdomme.
Tonsillotomi
Hvis mandlerne er forstørret i en grad, så det vanskeliggør at synke og spise eller forårsager søvnapnø (pauser i vejrtrækningen om natten), kan behandlingen være at fjerne mandlerne delvist.
En delvis fjernelse/reduktion af mandlerne medfører færre gener og mindre risici end en total fjernelse.
Reduktion af mandlerne tilbydes til børn ned til 2 år og foretages i fuld anæstesi.
Operationen udføres altid af en erfaren læge med speciale i øre-, næse- og halssygdomme.
Hemithyreoidektomi samt totalthyreoidektomi
Skjoldbruskkirtlen sidder fortil på halsen og producerer et hormon, der regulerer stofskiftet.
Et behov for operation i skjoldbruskkirtlen kan have flere årsager. Årsagen kan være knuder eller cyster i kirtlen, en forstørret skjoldbruskkirtlen (Struma), som giver trykgener eller en overaktiv skjoldbruskkirtel, der producerer for meget hormon.
Operationen foretages af en erfaren kirurg med speciale i øre-, næse- og halssygdomme og foregår i fuld anæstesi.
Adenotomi
Børnepolypper er en klump lymfevæv placeret bagerst i næsen i toppen af næsesvælget. Vævet er en del af immunforsvaret, og børnepolypper vokser frem til 4-5 årsalderen. Herefter aftager de i størrelse og ses sjældent hos voksne.
Indikationen for fjernelse af børnepolypper kan være vejtrækningsbesvær på grund af nedsat luftpassage, og tilbagevendende mellemørebetændelse og væske på ørerne. Fjernelse af polypper sker ofte i forbindelse med anlæggelse af dræn i trommehinden.
Hos nogle børn kan polypper give spiseproblemer pga besværet vejrtrækning gennem næsen, og det ses også, at der opstår forkert vækst af ansigtsknoglerne.
Fjernelse af børnepolypper foretages på børn over to år og udføres i fuld anæstesi. Operationen foretages af en erfaren læge med speciale i øre-, næse- og halssygdomme.
Parotidektomi, fjernelse af gl. Subandibularis og operation af Ranula
Operation af spytkirtlerne kan foretages ved knuder i kirtelvævet, spytsten eller tilbagevendende infektioner.
Ørespytkirtlen er den største spytkirtel og sidder lige foran ørerne. Kirtlen danner spyt, som hjælper til fordøjelsen af mad.
Knuder i ørespytkirtlen er som regel godartede.
Mundspytkirtlen sidder lige under hver kæberand og er på størrelse med en blomme. Årsagen til hel eller delvis fjernelse er mundspytkirtlen er som oftest tilbagevendende infektioner. Infektion kan opstå, når der er hindret afløb af spyt fra kirtlen og skyldes oftest spytsten.
Knuder i mundspytkirtlen ses sjældent men kan også foranledige en operation.
Fjernelse af spytsten foregår ofte i lokalbesøvelse.
Lateral og medial halscyste
Cyster på halsen er et væskefyldt hulrum. Cysterne skyldes udviklingsanomali i udviklingern af halsens organer under fosterstadiet.
Halscyster kan medføre trykgener og væsken i cysten kan være grobund for infektioner. Halscyster kan alt efter placering og størrelse også udgøre kosmetiske gener.
Forud for fjernelse af halscyster fortages som oftest en prøve med en tynd nål, blodprøver og en ultralydsskanning.
Mikrolaryngoskopi og Fonokirurgi
En god stemmekvalitet er meget vigtig for al verbal kommunikation og vores sociale liv. Godartede cyster på stemmebåndene kan give forringet stemmekvalitet og dermed være til stor gene.
Cysterne kan fjernes med et mindre indgreb gennem munden og vil i mange tilfælde føre til en markant bedring eller normalisering af stemmen.
Operationen foretages i fuld anæstesi og udføres af en erfaren kirurg med speciale i øre-, næse- og halssygdomme.
Dysfagi
Der kan være forskellige årsager til synkebesvær. Der laves en grundig objektiv undersøgelse mhp at diagnosticere den bagvedliggende årsag. Årsagerne til synkebesvær kan være mange, men er dog som oftest godartet.
Kontakt os
- Vandmanden 10E, 9200 Aalborg SV
- +45 70111166
- Info@budolfiprivathospital.dk
Kontakt os eller book en tid via Budolfi Portalen
Log ind nedenfor med MitID.
Sådan booker du tid:
- Log ind på budolfi.patientportal.dk med MitID
- Gå til menuen Aftaler
- Vælg Book tid og følg vejledningen
Hvilken type patient er du?
Overstiger ventetiden 30 dage på det offentlige sygehus, kan du frit vælge at kontakte Budolfi Privathospital.
Som sundhedsforsikringspatient har du mulighed for at
booke en tid hos Budolfi Privathospital.
Som egenbetaler kan du altid kontakte Budolfi Privathospital, hvis du har brug for en hurtig afklaring.