Kontakt os eller book en tid her

Næse

Værn om dit velvære –  det gør vi

Behandling af næse- og bihuler hos Budolfi Privathospital

Hos Budolfi Privathospital tager vi hånd om sygdomme og gener i næse og bihuler.

Vores erfarne speciallæger arbejder med både almindelige tilstande og mere komplekse problemer, så hver patient får den rette udredning og behandling.

Symptomer som tilstoppet næse, nedsat lugtesans, hovedpine eller smerter omkring tænderne kan have forskellige årsager. Vi vurderer nøje, hvilke løsninger der passer til dig, og tilbyder blandt andet operationer, når det er nødvendigt.

Vores tilgang er grundig og individuelt tilpasset, så du får klar information om forløbet og behandlingens formål, samtidig med at vi sikrer høj faglighed og tryghed gennem hele processen.

Vi kan hjælpe dig med

CAS-FESS  
Computerassisteret, funktionel endoskopisk bihulekirurgi

Kronisk bihulebetændelse med eller uden polypper vil ofte give gener som tæthed i næsen, nedsat lugtesans, hovedpine, smerter ved tænderne, snorken og søvnproblemer, hyppige bihulebetændelser samt perioder med feber og slim i næsen.

Kronisk bihulebetændelse og polypper kan behandles både medicinsk og ved operation. Ofte vil man først forsøge en medicinsk behandling.

Forud for en eventuel operation, får man som patient altid foretaget en CT scanning af bihulerne. På skanningen kan kirurgen se, hvor mange af bihulerne, der er involveret, og hvor meget der skal renses op.

Hos Budolfi Privathospital råder vi over et avanceret udstyr med 3D navigation CAS-FESS, som anvendes under selve operation og sikrer, at du får det bedst mulige resultat.

Operationen foregår i fuld anæstesi og udføres altid af en erfaren kirurg med speciale i øre-, næse- og halssygdomme.

Septumplastik

En skæv næsevæg kan være medfødt eller opstå som følge af et traume. En skæv næseskillevæg kan give gener som ringe eller uens luftpassage i næseborene, gentagne bihulebetændelser, søvnapnø, tørhed i munden og skorpedannelser. Oplever du en eller flere af disse gener som følge af en skæv skillevæg, kan vi hjælpe dig hos Budolfi Privathospital.

Operation af skæv næseskillevæg udføres kun på udvoksede personer (typisk over 18 år). Operationen foregår gennem næseborene, og der efterlades derfor ingen synlige ar.

Operationen foregår i fuld anæstesi.

Konkotomi

Gener fra en tilstoppet næse kan skyldes forstørrede næsemuslingeben.

I næsen har man i begge sider 3 knoglefremspring, der kaldes for næsemuslinger. Næsemuslingerne sørger for at opvarme, rense og fugte den indåndede luft, før den kommer ned til lungerne. Hvis det nederste næsemuslingeben bliver forstørret, blokerer det for luftpassage og giver deraf en stoppet næse.

Problemet kan i nogle tilfælde afhjælpes med en operation, hvor man kirurgisk reducerer størrelsen af næsemuslingebenet.

Operationen foretages gennem næseborene og efterlader derfor ingen synlige ar.

Operationen foregår i fuld anæstesi.

Operationen udføres altid af en erfaren læge med speciale i øre-, næse- og halssygdomme.

Epistaxis / Diatermi

Både børn og voksne kan have problemer med hyppige næseblødninger.

Blødningerne kommer fra små blodkar i næsen, og kan i nogle tilfælde være kraftige og opstå flere gange ugentligt. I disse tilfælde kan problemet afhjælpes ved, at man brænder/ætser nogle små blodkar i næsen.

Behandlingen foregår ofte i lokalbedøvelse og i enkelte tilfæde i fuld anæstesi.

Operationen udføres altid af en erfaren læge med speciale i øre-, næse- og halssygdomme.

Book en tid til en konsultation

Hvis du ønsker at booke en tid eller blot høre mere om dine muligheder, er du meget velkommen til at kontakte os.

Vi står klar til at hjælpe dig.

Book en tid via Budolfi Portalen

Sådan booker du tid:

  1. Log ind på budolfi.patientportal.dk med MitID
  2. Gå til menuen Aftaler
  3. Vælg Book tid og følg vejledningen

Kontakt os

Kontakt os eller book en tid via Budolfi Portalen

Log ind nedenfor med MitID.

Hvilken type patient er du?

Overstiger ventetiden 30 dage på det offentlige sygehus, kan du frit vælge at kontakte Budolfi Privathospital.

Som sundhedsforsikringspatient har du mulighed for at
booke en tid hos Budolfi Privathospital.

Som egenbetaler kan du altid kontakte Budolfi Privathospital, hvis du har brug for en hurtig afklaring.