Urinveje og prostata

Forhudsforsnævring er en relativt hyppig tilstand, som enten kan være medfødt eller kommet som følge af en tiltagende mangel på eftergivelighed af forhuden. Når man lider af forshudsforsnævring, kan det give prolbemer med at holde hygiejne under forhuden, risiko for infektioner samt smerter specielt ved samleje eller risiko fr at forhuden ikke kan trækkes frem igen efter den er trukket tilbage. I sjældne tilfælde kan tilstanden blive så svær, at det påvirker vandladningen. Den medfødte tilstand kan oftest behandles med påsmøring af creme med binyrebarkhormon, men i de tilfælde, hvor det ikke er tilstrækkeligt, kan operation være nødvendigt. 

Operation af forhudsforsnævring kan laves på flere forskellige måder. Enten kan man lave en mindre korrektion af forhuden for at give mere plads, eller også kan man vælge at fjerne en del af forhuden. Dette er aftalt med dig i samråd med din kirurg inden operationen.

Forhudssammenvoksninger er en tilstand, hvor den inderste del af forhuden er vokset sammen med penishovedet.

Tilstanden kan være medfødt eller komme som følge af tidligere infektion. I nogle tilfælde udvikler tilstanden sig, uden man kander årsagen. Forhudssammenvoksninger kan ses i forbindelse med forhudsforsnævring, men kan også opstå uden der er samtidig forhudsforsnævring.

Tilstanden kan give smerter og blødning samt sårdannelse i forbindelse med seksuel aktivitet. I lettere tilfælde kan tilstanden afhjælpes ved, at man instureres i at smøre med binyrebarkhormon-creme, mens man i sværere tilfælde kan vælge at operere det ved at løsne sammenvoksningerne i lokalbedøvelse. 

Man kan i nogen tilfælde vælge at lave en mindre korrektion af forhuden i forbindelse med indgrebet eller fjerne dele af forhuden. Dette er aftalt med dig i samråd med din kirurg inden operationen.

Kort penisbånd er en relativt hyppig tilstand, hvor det lille bånd, der binder penishovedet ned til huden på undersiden af penis, er for kort. Tilstanden kan give smerter og blødning samt sårdannelse i forbindelse med seksuel aktivitet. I de tilfælde kan man vælge at operere det ved, at det for stramme bånd overskæres. 

Man kan i nogen tilfælde vælge at lave en mindre korrektion af forhuden i forbindelse med indgrebet. Dette er aftalt med dig i samråd med din kirurg inden operationen.

Vandbrok er en relativt hyppig tilstand, hvor der har dannet sig for meget væske i de hinder, der omgiver testiklen på den ene eller begge sider. Oftest er tilstanden værst på den ene side. Hvis det ikke generer, så gør man ikke noget ved det, idet tilstanden er helt uskadelig. Ved tyngdefornemmelse eller fysiske gener pga. for meget fylde, samt af kosmetiske årsager, så vælger man at operere de tilfælde, hvor der er store mængde væske i vandbrokket.

Ved operationen fjernes den overskydende væske samt størstedelen af den hinde, der omgiver væsken gennem et snit i huden på pungen.

I sjældne tilfælde kan det være nok at tømme væsken ud og sprøjte et middel ind, der får hinderne til at klæbe sammen, men der er en risiko for at væsken gendanner sig ved denne metode. Hvilken behandling, der er bedst for dig, afgør du i samråd med kirurgen inden behandling.

Sædbrok er en relativt hyppig tilstand, hvor der har dannet sig for meget væske i en udposning på sædlederen i pungen. Hvis det ikke generer, så gør man ikke noget ved det, idet tilstanden er helt uskadelig. Ved tyngdefornemmelse eller fysiske gener pga. for meget fylde, samt af kosmetiske årsager, så vælger man at operere de tilfælde, hvor der er store mængde væske i sædbrokket.

Ved operationen fjernes udposningen på sædlederen samt væsken heri gennem et snit i huden på pungen.

I sjældne tilfælde kan det være nok, at tømme væsken ud og sprøjte et middel ind, der får hinderne til at klæbe sammen, men der er en risiko for at væsken gendanner sig ved denne metode. Hvilken behandling, der er bedst for dig, afgør du i samråd med kirurgen inden behandling.

Mandlig sterilisation er en meget anvendt og yderst sikker præventionsform.

Ved sterilisation lukkes vejen for sædcellerne ved at overskære sædstrengene lige over testiklerne gennem et minimalt snit i huden på pungen.

Man vil stadig have sædafgang ved udløsning efter operationen, men det vil være en sædvæske fra blærehalskirtlen og sædblærerne, som er uden indhold af sædceller. Dermed forhindrer man, at der kommer sædceller ud i forbindelse med udløsning.

Da der kan ligge sædceller ”gemt i systemet”, kan der gå op til 3-4 måneder efter operationen inden man kan anvende metoden som sikker prævention.

Sterilisation påvirker ikke rejsningsevne eller sexlyst.

Indgrebet er som udgangspunkt permanent, og derfor skal du være helt sikker, når du beslutter dig for at blive steriliseret.

Fastsyning af testiklen i pungen foretages enten fordi testiklen ikke er faldet ordentligt ned i pungen og er beliggende i lyskekanalen hele tiden eller ofte går op i lyskekanalen. Det kan også foretages i de tilfælde, hvor testiklen ligger for løst i pungen og har en risiko for at dreje rundt om sig selv, så blodforsyningen til testiklen kommer i fare. I begge tilfælde vælger man at sy testiklen fast nede i pungen.

Operation foretages gennem huden i pungen eller i lysken. Det afhænger af, om testiklen er meget mobil og bare skal sættes fast. I de tilfælde foregår operationen udelukkende gennem huden på pungen. Hvis testiklen ligger i lyskekanalen eller meget højt oppe i pungen, så åbnes huden i lysken og man løsner forløbet af blodkar og sædleder et stykke op i lysken. Ved alle type operationer afslutter man med af sy testiklen fast nede i en ”lomme” i pungen og lukke huden igen. Operationen, som du skal igennem er aftalt med dig i samråd med din kirurg inden operationen.

Krum penis hedder også ”krummerik”. Det er oftest en tilstand, som kommer efter Peyronie’s sygdom, som er en tilstand, hvor der udvikler sig smertefuldt arvæv i et mindre område omkring svulmelegemet på penis. Årsagen til Peyronie’s sygdom er ukendt, men man kan være arveligt disponeret til det. Arvævet udvikler sig over 6-12 måneder, hvor sygdommen er ”aktiv”. Her vil man oftest blot behandle med smertestillende medicin. Efter den aktive del af sygdommen kan man udvikle en sammentrækning svarende til den del af svulmelegemet, der har været angrebet. Dette arvæv kan medvirke til et ”knæk” på penis ved rejsning, som giver indtrykket af en krum penis. Det er en uskadelig tilstand, men krumningen kan i visse tilfælde gøre det svært at gennemføre seksuel aktivitet og i de tilfælde vælger man at operere det og dermed ”udrette” penis igen.

Operation gennem et mindre snit i huden på penis. Opretningen sker ved hjælp af tråde, der sættes i det modsatte svulmelegeme, end der hvor arvævet er. Hermed opnår man samme længde på de to svulmelegemer igen og dermed undgås skævhed af penis i forbindelse med rejsning. Dette kan afkorte penis med cirka en centimeter, men det er oftest ikke noget, som man vil lægge mærke til.

I enkelte tilfælde kan man vælge at fjerne området med arvæv og erstatte det med noget mere eftergiveligt væv, men dette er en mere risikofyldt operation, som reserveres til meget svære tilfælde. Dette kan du tale med din kirurg om inden operationen.

En del mænd rammes af problemer med vandladningen. Hyppigheden stiger med alderen. Vandladningsproblemerne kan enten være i form af problemer med at tømme blæren, hyppige små vandladninger, natlig vandladning og igangsætningsbesvær, men kan også være en meget aktiv blære med bydende vandladnings-gener, problemer med at holde på vandet eller efterdryp. I en del tilfælde skyldes en forstørret blærehalskirtel (forstørret prostata), men kan også skyldes mange andre ting såsom forkert væskeindtag, dårlige vaner, nervesygdomme eller mere alvorlig lidelse. Det er derfor vigtigt at udrede vandladningslidelser for at finde årsagen og behandle denne samt afhjælpe problemet bedst muligt.

Udredning af årsag til vandladningsproblemer består af standardiserede spørgeskemaer om symptomer og væske-vandladningsvaner samt undersøgelse af din blæres evne til at lade vandet og tømme sig. Det kan også være relevant at undersøge blæren ved en kikkertundersøgelse i lokalbedøvelse (cystoskopi). Dette afgøres i samråd med dig og kirurgen ved en konsultation.

Efter udredningen beslutter du i samråd med kirurgen, hvordan dine problemer afhjælpes bedst muligt. I nogle tilfælde er omlægning af vaner tilstrækkeligt, andre gange kan medicin afhjælpe det mens man i en del tilfælde kan tilbyde en operation, hvor man skaber en bedre passage gennem prostata ved at udvide området ved blærehalsen (en såkaldt TUIP operation) eller fjerne en del af prostatavævet ved en operation gennem urinrøret (en såkaldt TURP).

Mange rammes af blærebetændelse enkelte gange i livet. Enkelte døjer med hyppigt tilbagevendende blære, hvor det er vigtigt at finde årsagen, idet der kan være underlæggende lidelse, som kan behandles. Andre gange finder man ikke årsagen, men kan afhjælpe problemet med forebyggende behandling. Inden en forebyggende behandling er det vigtigt, at undersøge for eventuelt bagvedliggende årsager.

Udredning af årsag til tilbagevendende blærebetændelse består af standardiserede spørgeskemaer om symptomer og væske-vandladningsvaner samt undersøgelse af din blæres evne til at lade vandet og tømme sig. Det kan også være relevant at undersøge blæren ved en kikkertundersøgelse i lokalbedøvelse (cystoskopi). Dette afgøres i samråd med dig og kirurgen ved en konsultation.

Der kan være forskellige årsager til at undersøge blæren ved en kikkertundersøgelse, der også hedder en cystoskopi. Det er relevant ved synligt blod i vandet (hæmaturi), men også ved ikke-synligt blod i vandet, hvis der samtidig er problemer med vandladningen eller hvis du har tilbagevendende blærebetændelser.

Ved undersøgelsen føres en tynd bøjelig kikkert (et cystoskop) op gennem urinrøret til blæren. Man undersøger både blæren og urinrøret samt lukkemuskel-funktionen ved samme undersøgelse. Undersøgelsen foregår typisk i lokalbedøvelse og er ikke mere ubehageligt end at få lagt et blærekateter gennem urinrøret.

Hvis der findes forandringer i urinblæren, kan man vælge at tage en vævsprøve (biopsi) gennem kikkerten ved samme undersøgelse eller planlægge en efterfølgende operation i fuld bedøvelse.

Der kan være mange forskellige årsager til at aflaste urinvejene med katetre. De hyppigst anvendte katetre er blærekatetre, der lægges gennem urinrøret for at kompensere for manglende evne til at tømme blæren eller på anden vis få ”ro på blæren”. Et blærekateter kan også lægges gennem huden nederst på maven direkte ind i blæren vha. et minimalt snit på få milimeter. Dette hedder et topkateter. Hvilken type kateter, der er bedst for dig – og om det er relevant, afgøres i samråd med kirurgen.

Man kan også have behov for et indvendigt kateter, som skaber passage fra nyrebækkenet til blæren. Dette hedder et dobbelt-J kateter (JJ-kateter), idet er der en krølle som et J i begge ender. Dette vælges i de tilfælde, hvor problemet med passage er mellen nyren og blæren og ikke for at tømme blæren. Et dobbelt-J kateter er indvendigt og kan ikke ses uden for kroppen.

Fælles for alle katetre er, at de typisk skal skiftes hver 3. måned for at undgå infektion samt forkalkninger på kateteret.