MR-scanning og klaustrofobi

Hvis man lider af klaustrofobi, kan det føles uoverskueligt at skulle gennemføre en MR-scanning. På Budolfi Privathospital har vi stor erfaring med at hjælpe folk godt igennem en MR-scanning trods nervøsitet eller klaustrofobi. For nogen er rigtig god tid og grundig information tilstrækkeligt for at kunne gennemføre scanningen. Andre gange er det nødvendigt at få beroligende medicin hos os forud for scanningen. Vi hjælper dig uanset dit behov.

MR-scanning til diagnostik og valg af behandling

MR-scanning er ofte et nyttigt redskab til at stille den korrekte diagnose og til at finde frem til den rette behandling af dit problem. MR-scanningen kan være med til at afgøre, hvilken sygdom eller lidelse du har i din ryg, muskler, led, indre organer, knogler eller i hjernen. Det er derfor vigtigt, at man får gennemført MR-scanningen, når det først er besluttet, at det er den rette billeddiagnostiske udredning. 

MR-scanning og klaustrofobi

Ved en MR-scanning ligger man på et undersøgelsesleje, som under selve scanning køres ind i en rørformet maskine, der indeholder en kraftig magnet. Hvis man lider af klaustrofobi, vil man ofte blive nervøs og finde det ubehageligt. På Budolfi Privathospital har vores dygtige og erfarne radiografer stort kendskab til, og samtidig stor forståelse for, netop denne problematik. Vi har derfor valgt at lave et helt særligt set up til at hjælpe folk med klaustrofobi godt og trygt igennem en MR-scanning. Vi er stolte af, at det stort set altid lykkes, og vores patienter tilkendegiver, at de har haft en god oplevelse.

God tid og tryghed

Det er helt normalt at være nervøs, når man skal MR-scannes. Særligt hvis det er første gang, eller hvis man tidligere har haft en træls oplevelse med at blive MR -scannet. Hvis man lider af klaustrofobi, er man naturligvis særligt udfordret. Vores patienter fortæller os, at det, de har sat særligt pris på, er, at de oplevede, at personalet havde god tid til både at lytte og til at give en grundig information. Ligeledes fortæller vores patienter, at det er til meget stor hjælp, at de bliver talt til under selve MR-scanningen, så de løbende er i kontakt med vores personale. Vores lyse omgivelser og MR-rum er ligeledes med til at give en rigtig god oplevelse.

Lider du af svær klaustrofobi?

Hvis du lider af svær klaustrofobi, er den rigtige løsning ofte, at du får noget beroligende medicin lige inden MR-scanningen. Vores Radiografer og anæstesilæger har et tæt samarbejde, og de har stor erfaring med at hjælpe folk med svær klaustrofobi. De ved, at beroligende medicin nogle gange kan være den bedste løsning. Hvis du skal MR-scannes, og har klaustrofobi, er det vigtigt, at du kontakter os, inden du skal scannes. Sammen laver vi en rigtig god plan for dig, så du kommer godt igennem MR-scanningen. 

Der er ingen ekstra udgift forbundet ved behov for beroligende medicin.

Bestil tid til MR-scanning

På Budolfi Privathospital har vi en meget høj kapacitet og derfor kort ventetid på både MR-scanning og svar. På denne måde kommer du hurtigst muligt videre i din udredning.

Hvis du lider af klaustrofobi, er det vigtigt, at du fortæller det ved din tidsbestilling. 

Vi står klar til at hjælpe dig.

Del meget gerne dette indlæg!

Facebook
Twitter
LinkedIn